Hos Provinsforlaget tilbyder vi meget mere end vores populære kalendere. Vi er altid klar til at hjælpe med special tryksager og printopgaver – store som små – og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Provinsforlaget er en af de få virksomheder i landet, der har bibeholdt det gamle håndværk med indbinding af bøger, efter traditioner og principper, der er flere hundrede år gamle. Indbundet i den fineste kvalitet af gedeskind, håndgjort marmoreret papir og i lærred med serigrafi, og ark hæftet sammen af hørtråde, samt en ryg i karton foldet flere gange, har man tunge, solide bøger, der kan klare lidt af hvert.
Sidder du med et ønske, en idé eller en udfordring, som du tror, vi kan løse, så kontakt os endelig. Vi rådgiver gerne og finder sammen en løsning, der passer til netop dine behov.
Vi hjælper en bred målgruppe – fra virksomheder, offentlige institutioner og organisationer til foreninger, hoteller, kirker og private. Uanset om du skal bruge klassiske tryksager eller en mere kreativ løsning, står vi klar til at hjælpe.
Indsamlingbogen eller kollektbogen består af 44 paginerede sider, hvor dato og oplysninger om indsamlingens formål og administration kan anføres. På den første side kan udfyldes sognet og i hvilken kirke bogen skal anvendes. Format: 20,3 x 29,6 cm. Sort indbinding med label på forsiden.




Har du en skør idé eller en helt særlig opgave? Så hører vi meget gerne fra dig. Som udgangspunkt producerer vi i oplag fra 100 eksemplarer – dog med undtagelse af f.eks. gæstebøger og lignende, hvor behovet ofte er mindre.
Hos Provinsforlaget er bæredygtighed en naturlig del af arbejdet. Vi er ESG-certificerede, arbejder efter ISO 14001-princippet og tilbyder FSC®-certificerede tryksager.
Vores tryk sker med vegetabilske farver på miljøvenligt papir, produktionen foregår på vores eget trykkeri i Randers – og vi bruger CO²-neutral grøn strøm fra lokal leverandør. Det betyder, at dine tryksager både får høj kvalitet og et lavt klimaaftryk.